Friarealerne

Udearealerne opleves nedslidte og uinspirerende og præges af store belagte flader samt store græsrum der ikke indbyder til ophold.
Hovedgrebet er enkelt og afspejler et område, hvor der skal være plads til varierende former for ophold og leg for forskellige alders- og interessegrupper. Forslaget tager udgangspunkt i at friarealerne
åbnes op som attraktive grønne rum i forskellig størrelse, udformning og indhold. Den eksisterende randplantning udtyndes og opstammes og benyttes som en stærk grøn ramme omkring bebyggelsen og dens friarealer.

På nordsiden af bygningerne opleves friarealerne som større landskabsrum defineret af brudte rækker med forskellige blomstrende træer, 4 – 5 m høje. Træerne knytter sig til de indgangsstiernes rette forløb. Fladen i rummene består overvejende af græs, dog er der to steder belagte pladser med gummiasfalt og grus.

På sydsiden defineres friarealerne af grupper af forskellige blomstrende træer samt klippede hække.
Fladen består af græs med forårsløg, samt mindre pladser der er belagte.
De klippede hække er et element, der bruges, hvor de skal have en skærmende effekt. På sydsiden skærmer de mod den offentlige cykel- og gangsti, mens de på nord-siden skærmer for adgangsvej, parkering, skure og evt. carporte.

De forskellige friarealer foreslås indrettet i tæt samarbejde med beboerne. Der er legepladser for små og større børn og opholdspladser for voksne. Forskellige stille aktiviteter placeres på den solrige sydside, mens de mere støjende som boldspil og skaterbane placeres på nordsiden. Det er vigtigt at rummene udformes og møbleres for-skelligt for derved at skabe variation og identitet.
Parterreetagen mod syd er i et vist omfang indrettet til fælles aktiviteter med direkte udgang til friarealerne.
Ved indgangspartierne mod syd er der indrettet cykel- og barnevognsrum.
Stiforbindelserne trækkes væk fra bygningerne, så friarealerne nærmest boligerne opleves som halvprivate arealer. Alle indgange har stiforbindelse til henholdsvis offentlig cykel- og gangsti mod syd og til en ny fordelingssti mod nord, hvorfra der er forbindel-se til parkeringspladserne. En ny forbindelsessti
fører til kvarteret nord for området. Alle stier udføres i henhold til tilgænglighedskravene.

Parkeringen fordeler sig omkring den nuværende tilkørselsvej med et antal hastighedsdæmpende bump. På nordsiden af parkeringspladsen kan udføres carporte. Al renovation er samlet ved parkeringspladserne i skure med vægt på kildesortering. Placering af parkeringspladserne giver et minimum af belagte arealer og skaber mulighed for grønne opholdsrum tæt på boligerne.